ÆV!

Ja ja, det burde have været på for længst, men her kommer det altså godt forsinket.

(igen har vi, som en service til Helle og hendes mormor, valgt at skrive NEL foran de afsnit der rent faktisk handler om kampen, så de travle unge mennesker ikke behøver spilde alt for meget tid på at læse Coach´es rablerier)
Til gengæld har han nok glamt det meste af det der ent faktisk foregik, så i må lige bære over med ham!

Sku vi aldrig ha´ gjort
For en gangs skyld var det lykkedes at samle hold, men det skulle vi nok aldrig have gjort.
For det blev en meget mærkelig oplevelse.
Det mærkelige bestod ikke i, at næsten samtlige spillere skulle nå at brokke sig over noget inden vi gik i gang, hvadenten det var holdopstilling, vejret, manglen på træningsdragter, tidspunktet, eller at man blev afhentet 2 minutter efter aftalt tid.
Sådan er det altid, men trættende i længden er det da.
Mere brok senere!

NEL

Sarah med venstre - nu uden løg
Egentlig kom hjemmeholdet fint fra land (så vidt jeg husker) og fik lagt et godt tryk på TSA. Det udmøntede sig blandt andet i to gode forsøg fra Helle hovedstøds fod, men den skarpeste kniv i skuffen var hun ikke på dette tidspunkt.
På trods af de kiksede chancer, fortsatte hjemmeholdet med at dominere, og pasningsspillet flød ganske flot.
Et fremragende eksempel på dette, var målet til 1-0. Efter et par hurtige pasninger endte bolden hos Jeannette, der sendte Sarah NEL (altså Gye (de andre tre-fire Sarah´er kom først med i senere kampe (men eftersom det her referat vil ligge sidst på hjemmesiden, på trods af at det bliver skrevet først, ved i det jo nok allerede))) NEL af sted i dybden.
Iskoldt fik hun TSA keeperen til at sætte sig på røven (ikke helt så voldsomt som Lise) og driblede selv forbi, og scorede sikkert med venstre poten. Joh, den er god nok. Venstre poten.

Lop & Nel
Hjemmeholdet vedblev at presse de knap vågne TSA´ere, hvilket gav flere mindre skud forsøg, et af de bedste havde Kamilla, der hun forsøgte sig med et LOP. Mere af det tak!

Angrebene blev ved med at rulle ned mod TSA målet, og bisser som de er, så gæsterne ikke anden udvej end at lave frispark. Det skal man dog ikke gøre, når Malene først får et drømmetræf på VM-bolden.Helle Hovedstød fik lov at beholde kampbolden efter både et nel og tyr mål.
Eller også er billedet taget tidligere?!

BANG - bolden ind i rusen og 2-0 til hjemmeholdet nogle minutter inden pausen. Målet skabte en grad af modløshed hos gæsterne som man skal lede længe efter (hvis man ikke tæller vores indsats i 2. halvleg med). det udnyttede Helle to gange til at bringe forspringet op på 4-0 inden pausen.
Først fik hun serveret en friløber, som hun køligt sparkede mellem benene på keeperen. En super NEL (det her var altså ikke en af vrøvle nellerne!).
Bagefter tyrede hun bolden utageligt ind i netmaskerne langt udefra. Bolden brækkede flere gange i luften, end Højser i omklædning 4 til den første fest vi havde sammen.
Målet til 4-0 var endnu en lille perle, rent opspilsmæssigt. AD fik bolden på egen halvdel, og driblede fremad, men istedet for at gøre som vi ofte gør, nemlig at sparke langt, stoppede AD fornuftigt bolden, spillede den tilbage til Ronaldejse, der serverede den for fødderne af Helle.

Lort og lagkage
Anden halvleg var miserabel, og vi tabte 5-4!

Hjemmeholdet presset
Det var et TSA hold, der var som forvandlet der kom på banen efter pausen. Desværre var Søften/Grundførs kigeså. Man skulle faktisk tro at spillerne havde byttet trøjer i halvlegen, for pludselig var det TSA spillerne der kæmpede for alle bolde, vandt alle nærkampe, og som en følge deraf begyndte at spille pænt fodbold.
Hjemmeholdet glemte de ting som havde gjort spillet flot i første halvleg, nemlig at bevæge sig for hinanden. I stedet blev det panisk og uinspireret, og man skulle have fat i en kugleramme i overdimension for at kunne tælle alle de gange grøften spillerne forsøgte sig med hovedløse dribleture.
Resultatet blev at 95 % af spillet efter pausen foregik på hjemmeholdets halvdel.
Der skulle dog gå godt et kvarter af halvlegen, før TSA fik reduceret. Det gav dem blod på tanden, og minuttet efter lå bolden igen bag en forgæves sprællende Jannie.
Da de to mål blev scoret, havde hjemmeholdets trænerteam valgt at give Helle en pause på bænken. Ifølge nogle spillere (Helle) var dette grunden til nederlaget. I de officielle papirer fra kampen står der således følgende:

- 18. min: en smule surhed. Da de 2 mål bliver scoret er helle H. ude på bænken..Hi Hi...
Tag aldrig Helle H. ud.....!! :-).

Hvem der har skrevet det, er endnu ikke blevet opklaret....

Fyr den mand! Cheftrænerens beslutning om at pille holdets
topscorer ud, fik fatale konsekvenser for resultatet!

Sammenbrud
Gæsterne fortsatte med at lægge et ubønhørligt pres på hjemmeholdet, der bare ikke kunne ramme hinanden, hvorfor Jannie måtte diske op med flere TV-redninger for at holde Grøften inde i kampen.
Efter en halv times spil lykkedes det dog igen TSA at score, og fem minutter senere fik de udlignet. Dermed lignede det unægteligt et ordentligt sammenbrud, men man skulle helt hen til kampens sidste sekunder, før Fugleungen dukkede op mellem venner og fjender og satte en ripost i nettet til 5-4 sejren. Det jublede de en del over på den anden sidelinie, mens Rigmor var lige ved at poppe ud af Tina af bar ærgrelse!

Skældsord
Bedømt ud fra spillet i anden halvleg var det fuldt fortjent at TSA kunne tage hjem med en sejr, der sagtens kunne være blevet et par mål eller 3 større.
Hjemmeholdet spillede en flot flot første halvleg, men glemte helt at tage hovederne med på banen efter pausen. Det skal dog siges, at stort set alle gav alt hvad de havde i sig, det var bare ikke nok, når man nu overhovedet ikke kunne spille fodbold efter pausen. Retfærdigvis skal det også siges, at TSA altså spillede noget godt fodbold.
Alt i alt var det naturligvis et meget bittert nederlag, hvilket spillerne også gav udtryk for efter kampen, hvor ukvemsordene nærmest stod i kø for at blive slynget ud over trænerne (ikke så meget Tina). Set i bagklogskabens klare lys, var der nok også nogle ting der kunne være gjort anderledes, men det er der jo som regel.


Kampfakta:

• 1-0 (22. min) Gye - efter at have rundet keeperen, oplæg Jeannette.
• 2-0 (41. min) Malene - på et ordentligt tyr af et frispark!
• 3-0 (43. min) Helle - på en meget meget fin tunnel.
• 4-0 (45. min) Helle - på et ordentligt tyr efter opspil af AD og Ronaldejse.
• 4-1 (61. min) TSA
• 4-2 (62. min) TSA
• 4-3 (75. min) TSA
• 4-4 (80. min) TSA
• 4-5 (90. min) Fugleungen!
  

Holdet: Jannie - Brøgger - Kamilla - Esther - AD - Ronaldejse - Jeannette - Malene - Lene Juel - Helle - Sarah (på bænken Dorte Schram).


Stemmer: Brøgger 3, Dorte - Helle og Jeannette 2, Esther og Kamilla 1.

Kampens bedste Søften/Grundfør spiller!!!
PS: Billedet er taget inde TST/Sabro scorede 5 gange

Tilskuere: Det har jeg virkelig ikke nogen anelse om, men Tina påstår at Lene Juels forældre var der (stakler).

JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAH

JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAH

Så skete det endeligt!!!

Søften/Grundfør vandt over TST/Sabro (eller "kom så TSA", som de siger på de kanter).

Og hvilken meriterende sejr det var! 5-4 over 8 tst/sabro spillere.

Men lad os nu starte med begyndelsen.

Lørdag aften, vel at mærke inden mandagens kamp blev aflyst, var det en veltilfreds træner Jonas der gik i seng, ikke fordi han havde udsigt til at skulle tidligt op, og ud og se dilettantteater i Spjald. Ej heller fordi han netop havde været i selskab med en række yndige fruentimmere og et næsten ligeså yndigt herrentimmer (Flemming) i Malenes nye herskabslejlighed. (Note til Helle og alle jer andre, der normalt skipper i teksten. kan vi ikke aftale, at jeg skriver NEL, når referatet igen begynder at handle om kampen, og der er noget interessant at læse).

Nej (stadigvæk med henvisning til hvorfor jeg gik glad i seng), han havde nemlig allerede formået at skaffe 14 mand til torsdagens udekamp mod TST/Sabro. Troede han.
Det troede han faktisk et godt stykke hen i ugen, indtil det pludselig begyndte at regne ind med afbud, som det jo har for vane at gøre. De omhandlede lektier, forkølelse, københavner tur og et brækket haleben (det vender vi tilbage til).
Heldigvis havde Jannie Piv været så forudseende at headhunte Iben, så man trods alt var 12 mand da kampen gik igang.
NEL

Sædvanlig start
Eller det vil sige, der startede 11 på banen, men der gik (har man hørt det før) næsten et kvarter før udeholdet første gang rørte bolden....ja, næsten.
Måske var det bare for lige at teste om jannie var vågen i målet, og om hun stadig holdt niveau. I hvert fald havde hun i løbet af de første 3 minutter mere at lave end indtil nu i sæsonen! (ja, det er en overdrivelse, men det skal jo også være værd at læse).
Ganske som frygtet havde TSA valgt at tage et par lidt for hurtige og friske junior tøsepigebørn med i front, og dem havde det hurtighedsudfordrede Søften/Grundfør forsvar så sandelig sit hyr med. Faktisk halsede de stort set efter i de første 20 minutter, hvor TSA scorede tre gange, og nok burde have scoret 6. Heldigvis for gæsterne var Jannie i hopla og lavede både sprællemand, omvendt skihop, fodparader og de sædvanlige andre narrestreger i målet.
Grøften burde ellers være advaret, efter at TSA havde et skud på overliggeren efter 20 sekunder, alligevel formåede de at bringe sig foran på en friløber efter 2 minutter.
På utrolig vis lykkedes det lige efter for gæsterne at få bolden over midten, og faktisk så langt ned at man fik et hjørnespark.

(advarsel, nu roser coach sig selv (igen))

Og som coachen har sagt hele året, så burde der altså være sikker kasse hver gang Malene smider et af sine gode hjørnespark. Det er derfor vi altid sender hele kavaleriet i feltet.
Og smide et perfekt indlæg, var netop hvad Malene gjorde. TSA keeperen troede at den skulle hun have, men så kom Line flyvende og generede hende. det betød at bolden faldt ned for fødderne af Helle, og sådan en chance lader hun altså (som regel) gå fra sig.

(er jeg den eneste der aner at det her bliver et alt for langt referat, når der indtil nu kun er spillet 4 minutter af kampen?)

Vågn nu op!
Det var nu ikke nok til at vække SGUIF holdet, selv om trænerne havde en krot opblomstring på sidelinien, for efter 8 minutter var den gal igen, og TSA´erne fik alt for let spil, og kunne nemt bringe sig foran igen, efter at deres glimrende 9´er havde driblet uden om tre gæstende midtbanespillere, uden at de gjorde så meget som anstaltninger til at stoppe hende.
Denne gang ventede gæsterne fem minutter med at udligne. Endnu engang efter et hjørne. Et perfekt indlæg og en omgang snit fra helles hoved, lå bolden for fødderne af Sarah Gye (jo, hende, hun spiller endnu :-) ). Hun gjorde det eneste fornuftige og puttede bolden i kassen.

Det var nu ikke nok til at vække SGUIF holdet, for efter 18 min var den gal igen, og TSA´erne fik alt for let spil, og kunne nemt bringe sig foran igen. Denne gang fik Kamilla godt nok indhentet deres lille springfætter af en hurtigtløbende angriber, og eftersom hun var helt alene fremme, tænkte man at det går nok. Hun fik så lov at stå med bolden i et halvt minuts penge uden at blive presset, og i mellemtiden havde en af midtbanespillerne lusket sig med frem. Det kan jo ske, men når hun bare løber lige frem midt på banen, og får lov at få bolden fuldstændig upresset, er det ikke godt nok. En kæmpe og fatal opdfækningsbrøler af midtbanen.

I det følgende havde værterne flere gode muligheder for at bringe sig yderligere foran, men Jannie var stadig vågen.

Tinas taktiske triumf
Så fulgte Tinas første taktiske skaktræk fra bænken, der var med til at vende kampen. Brøgger og Esther blev byttet rundt, og langsomt kom gæsterne godt med i kampen, og dominerede det sidste kvarter af halvlegen.
Ikke mindst takket være en utrættelig Pernille Brøgger, der indtil da kun havde gjort sig bemærket ved at forsøge at ødelægge kampbolden og alle de isposer hun kunne komme i nærheden af.
Brøgger var her der og allevegne, og tacklede, skubbede spillede og skød, så det var en hel fornøjelse at se på (altså undtagen hendes skud).
Det fik peppet liv i Grøften, der da også fortjent fik udlignet inden pausen. Helle fik snittet en bold videre til Line på venstrekanten, og så går det som regel stærkt. Hun fandt en helt udækket Sarah (hende igen) på kanten af feltet.
Hun lod til at gå i lysbilleder, og tog sig meget god tid (mere end trænerne brød sig om), men resultatet da hun endelig satte sin patenterede inderside på, var intet mindre end smukt. Følt satte hun bolden helt op i treeren. Hurra!
I slutningen havde gæsterne sågar et par rigtig gode chancer til at bringe sig foran.

Hvordan kan man brænde den?
Det gode spil fortsatte efter pausen, hvor TSA´erne blev spillet på kryds og tværs i flotte kombinationer. Gæsterne tilspillede sig et hav af chancer, men det kan da godt være vi skal have kigget lidt på afslutningerne, for de stod absolut ikke mål med spillet. Størst chance tilfaldt Sarah, efter flot opspil i venstresiden. Line lagde bolden ind til en helt fri Gye lige omkring straffepletten, men på forunderlig vis formåede hun at sparke forbi. Godt nok tæt på stolpen, men alligevel. Som Tage Lausdahl ville have sagt "den kunne min bedstemor have scoret på".
Tættere på stolpen kom Brøgger, da hun efter endnu et godt angreb fyrede af. Desværre prellede bolden af på opstanderen og røg bag mål.
I løbet af de første 25 minutter af anden halvleg blev der mange gange spurgt "hvordan kan man brænde den?" på sidelinien!

Brøgger, Esther, Flamingo og krampe
Det bedste billede på hvor dominerende gæsterne var, var da TSA´s målkvinde måtte humpe ud med krampe!!!! En målmand!!!! Så har man godt nok været under pres.
TST/Sabro var på dette tidspunkt kun 10 mand i forvejen, og kom dermed ned på kun 8 i marken.
Det bekymrede dem ikke det store, og de besluttede sig for lige at spadsere op og lave en kasse i den anden ende. Hvordan det kunne lade sig gøre er stadig en gåde!?.
Det tog ligesom luften ud af balonen for gæsterne, der i forvejen var begyndt at blive trætte. Således rendte brøgger rundt på tåspidserne og med armene ude til siderne de sidste 20 minutter, for at undgå krampe. Det lykkedes, og måske skal hun lære Esther at løbe som en flamingo til næste gang, for hun måtte humpe ud med krampe med et lille kvarter igen.

Sur matchvinder
Det betød til gengæld at den rasende Helle måtte ind igen. Endnu et af Tinas lyse indfald. efter længe at have skummet af raseri, var det på tide at få Helle ud, da hun råbte "Jeg gider ikke mere".
Tinas plan var vist nok at hun skulle ud og køle af, men efter fem minutters skælden ud på især træner, men også medspillere måtte hun på banen igen.
Og hvilken indskiftning.
Helle brugte vreden fornuftigt og blev med to mål på de sidste fem minutter matchvinder.
en væsentlig grund til at hun kunne blive det, var en tåbelighed af rang af en TST/Spiller.
Godt nok er Sarah irriterende, og ikke mindst når hun dribler forbi en. Men at rive hende i trøjen nede ved hjørneflaget, når man i forvejen er to mand i undertal, skriger til himlen. Også næsten mere end HEI trænerens stupiditet.
Resultat et gult kort og et TSA mandskab med kun 8 spillere på banen. Selvom Kamilla advokerede for at kampen så måtte aflyses, lod den udmærkede dommer spillet fortsætte, og tak for det. Det gav nemlige Helle mulighed for at score på to oplæg fra Jeannette.
At TSA så pressede på de sidste par minutter betød mindre i det store billede, og det var til sidst en fornøjelse at se, hvordan alle, trætheden til trods, kastede sig ned i tacklingerne.

Tribute to Lise
Alt i alt var det en meget broget forestilling, og en tur i cirkus kunne formentlig ikke have givet større variation eller underholdning.
Som sædvanlig tog det et godt stykke tid at komme i gang, heldigvis holdt dødboldene os inde i kampen, indtil spillet midtvejs blev ganske glimrende.
Faktisk var Søften/Grundfør så overlegne, at Malene lige nåede at lave en tribute til Lise. Istedet for at sparke bolden ind over, demonstreredee hun hvordan Lise i lørdags væltede på trappen og brækkede sit haleben!
Så galt gik det heldigvis ikke for Malene, men et festligt indslag var det :-)


Om det bliver den sidste kamp som holdet kommer til at spille, er så absolut, og desværre, en mulighed, sådan som tingene har foregået den sidste måneds tid.
Derfor blev alle spillere efter kampen bedt om at tage deres fodboldkarriere op til overvejelse. Det gik lidt uretfærdigt ud over Esther, men det må hun efterhånden være vant til.

En ting er dog sikker, vi stiller ikke hold til returkampen, for nu er det os der har håneretten, og hvilken dejlig følelse det er!


Kampfakta:

• 1-0 (2. min) TST/Sabro på friløber
• 1-1 (4. min) Helle på en nedfaldsbold efter hjørne fra Malene og godt arbejde af Line
• 2-1 (8. min) TST/Sabro igen på en friløber
• 2-2 (14. min) Sarah, efter forlængelse af Helle på endnu et fremragende hjørnespark fra Malene
• 3-2 (18. min) TST/Sabro efter grov opdækningsfejl
• 3-3 (34. min) Sarah med en følt inderside (hvad ellers?)
• 4-3 (74. min) TST/Sabro - med to mand i undertal
• 4-4 (85. min) Helle prikker med ydersiden/tåen bolden forbi keeperen på fremlægning fra Jeannette (som IKKE har stoppet sin karriere)
• 4-5 (88. min) Helle på flot langskud, der sejler over målmanden - oplæg Jeannette

Holdet: Jannie - Eva - Brøgger - Kamilla - Esther - Jeannette - Sarah - Malene - Line - Helle - Trille. (på bænken: Iben)

Stemmer: Kamilla 3, Jannie Piv og Brøgger 4 hver.

Tilskuere: Jah, der var vist nogle stykker der kom og gik på deres sidelinie, men ellers var det ikke imponerende. men folk troede vel den blev aflyst?