Søften/Grundfør Damesenior

fredag, juni 23, 2006

Gensyn med HEI og TST

Så er holdinddelingen til efterårssæsonen kommet.
Det betyder blandt andet at vi får fornøjelsen af igen at møde HEI og TST/Sabro.
De øvrige hold i rækken er: FC Jura, CIF 2 og Skovbakken 1.

Så det skal jo nok blive sjovt!

Hvor, hvornår, hvorfor og i hvilken rækkefølge vi skal møde holdene finder vi først ud af senere!

torsdag, juni 22, 2006

Faster Esther

Som om det ikke var nok med alle de der studenter, så er der indløbet endnu en glædelig nyhed.
Vores allesammens faster er blevet Esther, eller omvendt.
Esthers bror har fået en pige, og tillykke med det.

Det betyder desværre også at den lille ny ikke kan komme til at hedde Jonas (så må vi sætte vores lid til Tina), hvad tøsepigebarnet skal hedde istedet for vides endnu ikke.







PS: Billedet er altså IKKE af Esthers niece!

Sommertræning

Træning torsdag blev aflyst da der kun var 3 der ønskede at deltage.
Dermed er det formentlig på tide at droppe træning to gange om ugen.
Vi skal derfor have fundet ud af om vi vil sommertræne i løbet af, ja, sommeren.
Og i så tilfælde hvornår det skal være.

Trænernes forslag vil være at vi i år gør det i Søften, da det er nemmest at komme til + at der er bedre bolde og baner.
Desuden vil vi foreslå, at vi for at undgå kun at stå et par stykker til træning, laver tilmelding til træning. Det vil sige at man senest dagen inden skal melde sig til, er vi så nok, træner vi.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke er velkommen til at dukke op, hvis man ikke lige har fået tilmeldt sig.

Så det du skal gøre inden mandag aften kl 18.00 er at finde ud af hvornår det ville passe dig bedst (dag og tidspunkt) og melde det til Lille-Jones. Så skal han nok give besked! Forhåbentligt.

Det var nu, endnu, sjovere dengang!



PS: Ja, det er ægte hår!

Det var nu sjovere dengang!

onsdag, juni 21, 2006

Træning torsdag

Efter et vellykket træningspas tirsdag i Grundfør (hvor det i parentes bemærket lykkedes holdet med Jeannette, Ronaldejse, Lille-Jones og Helle, at vinde 3 ud af fire kampe over det godt kæmpende, men noget teknisk begrænsede, hold bestående af Kamilla, Lise, Stine og Esther)
er det blevet besluttet at torsdagens træning foregår i Grundfør fra kl. 18.00.
Husk benskinner og svedbånd!

Af andre nyheder kan det fortælles at Grundførs seniorherrer, trods massiv opbakning fra dameholdet, endnu engang tabte. Denne gang til Virup, der havde en lækker 8´er!
På positiv siden tæller det dog at Flemming (joh sgu) scorede. Godt nok på en keeper der var en 10-15 kilo fra sine bedste år, men det var alligevel en fin kasse!

Der skal også lyde et stort TILLYKKE til Maiken, Sarah og AD som (utroligt nok) alle tre er blevet studenter i de sidste par dage. Så nu står den eftersigende på party,pilsner, projektil opkast og panodil de næste tre til fire uger/måneder!

Hvad de skal være når de bliver store vides endnu ikke (ligesom med Lille-Jones!)


PS: Coach har stadig ikke modtaget hans invitation til studenterfest! Hvor og hvornår er det lige at vi skal komme???

lørdag, juni 17, 2006

Kæmpe nel på Christina Buchhave!

TST/Sabro har udviklet sig til at være Søften/Grundførs onde ånder. Det beviste de igen torsdag aften, hvor de i forårets sidste kamp hev en 2-1 sejr i land.
Det var egentlig en meget jævnbyrdig kamp, forskellen var skarpheden. For mens gæsterne kun formåede at score på straffespark og spildte en håndfuld gode chancer, omsatte værterne 2 en halv chance til 2 mål.

Manglede lige det sidste
I dagens anledning havde gæsterne valgt at headhunte Line (en af Stine (og formentlig også Trilles) veninder) til at stå på mål. Inden kampen var hun godt nok noget nervøs og støvleløs, hun påstod sågar, at hun var bange for bolden hvis de andre skulle finde på at skyde på mål. Hvis det var tilfældet, havde hun en mærkelig måde at vise det på, for magen til rolig keeper kan jeg ikke erindre vi har haft i Søften målet. Alle de bolde som Jannie plejer at dylre til, bøjede Line sig bare ned og samlede op.
Hende skal vi hurtigst muligt have på kontrakt.
En ting havde Line dog tilfælles med Jannie (der dirigerede bag målet), og det er manglen på de sidste 5 centimeter i højden.
Der var ikke spillet meget mere end 5 minutter før den noget usikre dommer åbenbart så Lise bruge hånden, og derfor dømte frispark til TSA en 25 meter ude.
Det er normalt ikke noget der er specielt farligt i damefodbold (medmindre man har Kamilla), men TSA havde åbenbart en med et ordentligt tyreben, der knaldede bolden helt utageligt ind under overliggeren.

Æv Æv Æv og Sgu
Søften/Grundfør kom aldrig rigtig igang med det spil som de indimellem (for sjældent?) mestrer, men der var gode ting hist og pist. Blandt andet fik Helle en friløber efter 10 minutter, på en flot spilning af Lene (kontrakt snart?), men det var ikke gæsternes dag foran målet. Denne chance var nemlig den eneste helt store som udeholdet fik. Derudover blev det til en 5-6 skud fra kanten af feltet, hvoraf ikke et eneste ramte inden for rammen. Ligeledes fik Kamilla hældt et par indlæg indover, men TSA´s keeper kunne uforstyrret gribe den.
Værterne havde også problemer med at spille sig igennem til chancer, godt nok havde de et par hurtige små driblere oppe foran, men hver gang de skulle til at blive farlige, fik den nye bagerste mand Stine som regel ryddet op.
Derfor var det også dobbelt ærgerligt, at det var en fejl/misforståelse i gæsternes opspil der førte til 2-0 målet. Forsvaret blev fanget på vej frem, og det udnyttede TSA til at sende en bold i dybden til en af deres angribere, der ikke kunne undgå at score. Og så ovenikøbet på første halvlegs sidste spark. ÆV.

Lille-Jones ikke den eneste der hopper på finten!
Anden halvleg blev om muligt endnu mere chancefattig end første. Uden at spillet blev prangende, fik gæsterne fra start lagt et godt tryk.
Efter små seks minutter af anden halvleg besluttede Trine sig for, at nu skulle hun dæleneme score sit første mål i den hvide trøje. Efter at have driblet forbi 2 forsvarsspillere lagde hun an til at tordne bolden i hjørnet.
Desværre var TSA´eren ikke helt med på den, og lavede en flot (omend dum) screening af Trine (som vi iøvrigt også snart skal have skrevet kontrakt med, England eller ej).
Dommeren så ikke anden udvej end at dømme straffe, og så var gode råd jo lige pludselig dyre, for det er ikke i den disciplin at Søften/Grundfør har udvist størst træfsikkerhed i år.
Heldigvis fandt Stine det ulejligheden værd at traske med frem og tage sparket. Hun brugte samme finte som hun utallige gange har narret Lille-Jones med til træning, og han er åbenbart ikke den eneste der går på den, så der var sikker kasse.

Usympatiske TST
Målet, og måske overraskelsen over at vi kan score på straffe, fik gejsten frem hos udeholdet, der fortsatte med at presse hårdt og give sig fuldt ud de næste 15-20 minutter. Det tætteste man kom på at score,l var et dunder af et frispark fra Kamilla, som deres målmand dog reddede fornemt i to forsøg. Selvom intentionerne var gode, kneb det noget med fantasien, og spillerne holdte i flere situationer lige en anelse længe på bolden.
Til deres forsvar skal det dog siges, at det var sindssygt varmt. Det var det nok også for TST/Sabro spillerne, men usympatiske som de jo er, havde de valgt at tage 3 reserver med. Den luksus havde man ikke på gæsternes bænk, hvor det efter pausen var umuligt at skifte ud, da først Janne måtte udgå med en nedgroet negl (Av) og siden Lise måtte gå ud med krampe (det er sidste gang hun får lov at tage på ferie inden en vigtig kamp).
Lise forsøgte dog at komme på banen igen, men krampe det havde hun nu engang, og det gik ikke væk af tre minutters pause og et stykke vandmelon!

Tættere på 3-1
Manglen på kræfter blev mere og mere udtalt i løbet af anden halvleg, og i det sidste kvarter var det tættere på at TST/Sabro kom på 3-1 end det var på en udligning. Og det burde det faktisk være blevet, for hold da op for en chance de fik.
Godt nok var TSA tøsepigebarnet alene med 4 gæstende spillere, men på en eller anden måde fik hun altså fat i bolden og fik en friløber. Måske var hun bare forudseende da hun snuppede bolden?
En anden teori går på at afleveringerne over 2-3 meter ikke altid ligger lige godt!
I hvert fald susede hun afsted mod Line i målet og kunne praktisk taget heller ikke undgå at score i denne her omgang.
Om hun var bange for Line, eller bare trængte til en seriøs omgang skudtræning skal vi lade være usagt, men hold da kæft det var ringe afsluttet. Den ku´ selv Flemming have scoret på. Jo.

Uforløst forår
Med nederlaget sikrede SGUIF sig en efterårssæson i serie 3, og det er der nok ikke så meget at sige til. Trænerteamet mener stadigvæk, at der er potentiale i pigerne til at klare sig i den bedre række. Men ser man realistisk på det, er det ikke nok at operere med en trup på 13-14 mand, især ikke når der kommer en 4-5 afbud pr. kamp.
Al mulig tak til dem der i forårets hold har hjulpet os, men det kan altså godt ses på spillet, når man ikke er vant til at spille sammen til træning.

Alt i alt har forårssæsonen ikke helt levet op til forventningerne, i hvert fald ikke i kampene. Men der er trods alt andet i livet end damefodbold (har jeg hørt), og der er ikke andet for, end at vi bare må klø på, komme op med håret og så tæve TST/Sabro og alle de andre til efteråret!

Det blev efter kampen besluttet, at vi træner tirsdag og torsdag i næste uge, og så diskuterer vi lige om vi skal sommertræne i løbet af ugen.

Træningsopstart til efterårssæsonen begynder tirsdag d. 25 juli i Søften kl. 18.00! (JO, og det kan da godt være, der er nogen der er på ferie endnu, men sådan bliver det. Det er ikke til diskussion! (medmindre Tina siger at det er :-) ))

God ferie til alle spillere, trænere og de trofaste læsere af siden. Og held og lykke med eksaminerne til dem der skal det, og god fornøjelse til studenterfesterne (som trænerteamet åbenbart ikke er inviteret med til?).
Vi ses på grillen.

PS: Husk også midtvejsfesten


Kampfakta:

  • 1-0 (6. min) En der tyrede på frispark
  • 2-0 (45. min) En der var hurtig
  • 2-1 (52. min) Stine
Holdet: Line (Stines veninde, som vi skal have lokket til at spille fast) - Stine - Due - Janne - Lise - Esther - Jeannette - Kamilla - Lene - Trille - Helle (på bænken: Trine og Maiken)

Stemmer: Stine 11, Maiken, Due og Esther hver 2, Trille 1.
(og her er det værd at bemærke at Stine blev den første der kunne tage den fantastiske nye Man-of-theMatch bamse med sig hjem. Stort tillykke herfra! (og husk det koster en kiste at glemme den!)

Neller: Uha vi vandt stort! Jeannette lavede bl.a. en kæmpe en på Christina Buchhave = Hurra!

Tilskuere: Malene, Jannie, Jacob (Lises bekendte, der stemte på Jeannette) og en 5-8 stykker på deres sidelinie!

søndag, juni 11, 2006

2. pladsen sikret

Uden at spille sikrede Søften/Grundfør sig søndag den prestigefulde 2. plads i pulje 240.
Det blev en realitet, da HEI hjemme tabte 4-3 til Hornslet.
Dermed kan SGUIF med deres 16 point ikke længere hentes af HEI, der har 12.

Derimod skal SGUIF vinde forholdvist stort og have cirka 15 point i den sidste kamp mod TST/Sabro, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at indhente Aarhus 1900!

I første omgang skal vi dog lige have stillet hold!


PS: Hvis det interesserer nogen, så rykkede TST/Sabros 1. divisionshold ned idag! (forhåbentligt tager de ikke alt for mange med fra nedrykkerne på torsdag?)

torsdag, juni 08, 2006

Nem sejr til 1900

Ja, så er det desværre et faktum, at søndagens kamp mod Aarhus 1900 ikke bliver til noget.
Da Søften/Grundfør ikke var i stand til at stille hold, har man derfor tabt kampen 3-0.

Der blev til det sidste arbejdet i kulisserne på at rykke kampen, men grundet det sene tidspunkt var det ikke muligt.

onsdag, juni 07, 2006

Afbud mod 1900?


Da der i skrivende stund er 14 afbud til søndagens kamp mod Aarhus 1900, lugter det langt væk af et afbud fra Søften/Grundførs side.
Indtil videre har kun 6 spillere udtrykt ønske om at optræde i de rød/hvide farver i weekenden, og selv om det er nogle af de gode (og med Helle på mål) er det måske stadig en smule lakrids at sende 6 mand i kamp mod 1900.

I første omgang forsøger man at få flyttet kampen, eventuelt til tirsdag (hvis vi kan få en bane, dommer o.s.v.).
Sandsynligheden er ikke stor, men vi gør forsøget, for det ville lune med en sejr over 1900!


PS: De 14 spillere på billedet er altså ikke dem der har meldt afbud....eller det vil sige.. 3 af dem ku´ i weekenden!

Mols nogle tøsedrenge!

Mandagens kamp mod Mols blev desværre ikke til noget, da Malene (af alle mennesker) modtog besked fra Mols om at de ikke var istand til at stille hold.
Dermed er der gået tre point ind på Søften/Grundførs konto, hvilket betyder at vi bibeholder andenpladsen.

Vi ville naturligvis helst have spillet kampen, og ærligt talt er det lidt for dårligt af Mols, at de ikke kan stille hold til en kamp, som de har vidst de sku´ spille de sidste tre måneder!!!
De har åbenbart en del, der ikke kan finde ud af at kigge på en kampplan!!!

De andre kampe i vores pulje udmøntede sig, sjovt nok, i, at Aarhus 1900 vandt 6-1 i Hornslet, mens HEI vandt 3-1 i TST/Sabro.
Det betyder at Søften/Grundfør ikke længere kan blive nummer et, men at man samtidig er sikker på mindst at blive nummer tre.

lørdag, juni 03, 2006

Truppen mod Mols

Følgende spillere er udtaget til mandagens kamp mod Mols:

Jannie - Eva - Esther - Due - Janne - AD - Stine - Jeannette - Helle - Trille - Kamilla - Sarah - Lene - Tina.

Mødetid i Søften er kl. 13.45, vi spiller kl. 15.00 i Søften!