Men vejret var da godt

Først de gode nyheder:

• Vejret var godt
• Malenes fod kunne holde til at spille

Og så snakker vi ikke mere om det!


Efter en rædderlig indsats, måtte Søften/Grundførs damer søndag forlade årets første hjemmekamp på Grundfør Stadion som tabere.
Et meget opsat, men ikke særligt talstærkt, TST/Sabro hold tog værterne på sengen, på en dag hvor det ikke var meget der ville lykkes.

Hjemmeholdet dominerer
Faktisk var det hjemmeholdet der startede bedst og dominerede de første 30 sekunder. Længere tid tog det nemlig ikke før Helle havde placeret bolden i gæsternes net. En aflevering fra Jeannette voldede TST/Sabro forsvaret store problemer, og så kunne Helle sikkert bringe Søften/Grundfør foran. (Desværre for Helle var mor og mormor ikke helt så hurtigt ude af starthullerne som hende selv, så de gik glip af scoringen.)
Desværre for Helles slægtninge og resten af det ellers talstærke publikum, var det sidste gang i kampen at Cristina Buchhave i TST målet blev sat på prøve, ja faktisk havde hun ikke en eneste redning i opgøret.

Tak til TST
Hvad der fulgte fra hjemmeholdets side i de efterfølgende 44 et halvt minutter, var et regulært black-out. Gæsterne fik lov at overtage alt initiativ, og vandt samtlige nærkampe. Det lagde et enormt pres på den bagerste kæde hos SGUIF, som da også kunne prise sig lykkelige for at TST afslutningerne ikke stod mål med driblingerne. Samtidig måtte Jannie også hive et par redninger ud af ærmet.
Hun kunne dog ikke stille noget op, da gæsterne efter et kvarters spil kunne bringe balance i regnskabet på en friløber.
Der var i denne periode absolut ingenting der lykkedes for hjemmeholdet, der i store perioder lignede et hold der havde givet op på forhånd (eller som kraftigt undervurderede modstanderne).

Terror fra bænken
I ren desperation forsøgte man sig fra bænken med 3 hurtige (terror) udskiftninger, og selvom man måske helst ville have skiftet 10, nøjedes man med at sætte Due, Janne og Malene ind.
De tre forsøgte efter bedste evne at bringe lidt gejst ind på holdet (og var dagens tre bedste (hvilket jo igen beviser at træneren ikke har forstand på fodbold :-) )), men gæsterne fortsatte med at dominere og havde flere både hele og halve chancer til at bringe sig foran.
De måtte dog vente til kort før pausen, hvor de meget fortjent fik udbytte af deres anstrengelser, og kunne bringe sig i front.
Efter en af de værste halvlege i mands minde, var det rent held at hjemmeholdet ikke var sejlet (mere) agterud ved pausen.

Næsten en lige kamp
I anden halvleg blev det væsentligt bedre fra hjemmeholdets side, uden at det på nogen måde blev godt. Lise og Eva fik stabiliseret midtbanen, mens flere spillere begyndte at deltage i nærkampene. Det betød at hjemmeholdet rent faktisk ligepludselig var med i kampen igen, og at bolden også opholdt sig på gæsternes halvdel.
Særligt farligt blev det aldrig, dertil var præcisionen i afleveringer simpelthen for dårlig, og tættest på at score var TST/Sabro efter et lille kvarter. Her kiksede offside-fælden, hvilket gav verdens største chance (bortset fra den Maiken havde i Mols) til en TST angriber.
Hun havde tid nok til at samle et IKEA-skab (hvilket hun klogeligt undlod), men valgte helt uforståeligt at tyre til bolden første gang.
Det kunne man måske have tilgivet hende, hvis hun i det mindste havde været tilnærmelsesvist tæt på at ramme i omegnen af målet. Istedet gik læderet nærmest i kredsløb, og hjemmeholdet slap med skrækken.

Hjemmeholdet dominerer - igen
Om det var den stegende hede, eller om gæsterne bare havde undervurderet os efter vores 7-1 sejr i torsdags, er svært at vide. I hvert fald havde de valgt kun at tage 11 spillere med. Disse begyndte langsomt at blive trætte, og i de sidste 20 minutter blev der presset gevaldigt på fra SGUIFS side. Pludselig begyndte spillerne at bevæge sig for hinanden og at tackle igennem. Tættere på end et par halve chancer til Sarah kom man dog ikke, og da dommeren fløjtede af, fejrede TST/Sabro den fortjente sejr, som havde de vundet VM (det havde de nu ikke, men det smager da lidt deraf).

Voldsmadder og druk
Alt i alt var det en meget meget skidt indsats af hjemmeholdet, der først for alvor kom igang med 20 minutter igen, og selv da blev det aldrig tilnærmelsesvist godt.
Og nu kan det godt være at der er nogle på bænken der er uenige, men i det mindste virkede det da efter pausen en smule som om folk godt gad at spille. (men sjovt at være med til var det ikke)
Men der er vist ingen tvivl om, at både spillere og træner må kigge indad, og se hvad man selv kan gøre for at det bliver bedre næste gang. Det skylder vi i hvert fald det trods alt talstærke publikum der var mødt op. De kommer næppe igen medmindre der kommer andre boller på suppen (eller de keder sig ligeså meget som coach).
Flere af de fremmødte tilskuere ærgrede sig efter kampen over at de ikke var blevet hjemme og se maling tørre!

Planen for den kommende uge er, at vi tirsdag tager ud og voldsmadrer Midtdjurs i pokalen, så drikker vi os stive og synger nedsættende sange om Hammel (og chrasher muligvis enten AD, Sarah eller Maikens sidste skoledag fest). Eller noget i den dur.
Der er i hvert fald ikke andet for end bare at komme op på hesten (og med håret) igen.

PS: Og så vandt vi altså suverænt i neller, så det var ikke helt spildt. Og så er vores tøj altså også meget pænere end den der lyseblå modekatastrofe som TST/Sabro render rundt og spiller moderne i!


Kampfakta:

• 1-0 (1. min) Helle
• 1-1 (15. min)
  
• 1-2 (39. min)

Holdet: Jannie - Eva - Lise - Esther - Stine- AD - Jeannette - Kamilla - Maiken - Sarah - Helle
(på bænken: Christina Due - Janne - Malene)


Stemmer: Due 7, Janne 6, Malene 2, Jeannette og Stine 1.

Tilskuere: En hel del, Mini, Nørgaard, Jan Aagaard, Lars Dinesen, det meste af hjemmeholdet i første halvleg :-), Masja, et andet tøsepigebarn, ham der jeg har spillet serie 5 med to gange uden at fatte hans navn (Klud?), Gye-moren, Dorte Bluhm, Mormor Bluhm, Susanne, Kresten, Tina, Ronaldejse (kig-væk-finten virker altså bedst når du er på banen).
(Jeg har sikkert glemt nogen, men så må i jo lige opdatere mig (der var en yndigt udseende midaldrende dame (ikke Susanne) som jeg altså ikke ved hvem er (undskyld?))
Det viser sig nu at den mystiske dame er Stines mor!


PS: Og undskyld hvis referatet til sidst blev en anelse fjollet og uforståeligt, men se lige hvad klokken er. Og nu vil jeg gå ind og græde mig selv i søvn (men det har nu ikke noget med kampen at gøre)