Farlige folk i front

Så er der vist ikke flere hold i pulje 240 der kan undervurdere Søften/Grundførs damer.
De ser nemlig rigtig stærke ud. Det må være konklusionen, når man kan vinde 7-1 på udebane på en dag hvor man kun spillede godt i en halv times tid.
Og hvad kan man så ønske sig mere som træner?
Det skulle da lige være et par angribere der sparkede bolden ind efter behag, og dem havde vi også med på Skæring Stadion torsdag aften.
Således stod den dynamiske duo Helle og Trille for hver tre mål, og det sammenholdt med et dommedagshug fra Lene Juel var nok til at sikre sejren.

Rende og skide
Vejret var godt, humøret højt og lægetasken tilbage i vores besiddelse (takket være en ihærdig indsats fra Maiken), da holdet troppede op på Skæring Skole.
På forhånd havde man talt om, at man skulle sørge for at sætte sig på kampen lige fra start, så man kunne fortsætte de gode takter fra søndagens kamp mod Aarhus 1900.
Og det var også lige hvad holdet gjorde (altså efter at dommeren var færdig med at skide og indfandt sig på stadion).
Fra start var det et, om ikke oplagt, så i hvert fald dominerende Søften/Grundfør hold der spillede værterne helt tilbage. Det gav gevinst efter 12 minutters spil, hvor Jeannette så et hul i HEI forsvaret og sendte Trille alene igennem. Trille var iskold (selvom det på dette tidspunkt stadig var godt vejr) og scorede sikkert bag den fremadstormende keeper.
Hun kunne næsten ligeså godt være blevet inde i kassen, for bare seks minutter senere måtte hun igen gå den tunge gang og hive bolden ud af kassen. Endnu engang var Jeannette indblandet, da hun sendte AD afsted. Istedet for at gå selv, sørgede Anne Dorthe for at bolden lå for fødderne af Helle. Det har som regel været en god idé i denne sæson, og det var det igen, da de gejlede blå støvler sikkert øgede føringen til det dobbelte.
Desværre var de gejlede ikke helt så gejlede og sikre bare et par minutter senere, hvor Helle igen blev spillet fri efter et fint angreb. Denne gang diskede keeperen nemlig op med en fiks fodparade.

Farlig føring
Fint, nu skal de bare køres over tænkte trænerteamet på bænken, men sådan skulle det ikke gå.
Fra anden halvlegs start.... nej, selv om jeg helst vil springe direkte over resten af halvlegen, følger her min version af hvad der skete (og ja, man må godt være uenig).
2-0 er som bekendt den farligste føring, og som det er sket så mange gange før, faldt gæsternes indsats lige så langsomt i kadance. Lidt efter lidt holdt spillerne op med at løbe for hinanden, og så slækkede man lidt på opdækningen og så koncentrerede man sig ikke helt i afleveringerne. Det betød blandt andet at HEI fik en stor chance, og havde det ikke været for Janne, der kompromisløst satsede hele butikken og fik tacklet, var hjemmeholdet ganske sikkert kommet på tavlen.
Det var nu ikke fordi udeholdet var nedspillet på nogen måde, og man kom da også frem til flere halvfarlighe situationer uden for HEI feltet, men det var slemt apatisk (hvad det så end betyder) over hele linien. Ikke decideret dårligt, men bare en anelse sløvt.

Smukt smukt lopmål
Det resulterede i en (lille) skideballe i pausen fra trænerteamet, og det så næsten ud til at virke.
I hvert fald startede gæsterne som lyn og torden, og bragte sig foran med 3-0 efter bare et minut af anden halvleg.
Og hvilket mål!
Efter en tur på højrekanten valgte Kamilla at smide en sukkerball ind til Helle, der befandt sig på kanten af feltet. Om det var med de gejlede støvler eller skinnebenet, og om hun havde set keeperen ude eller ej, er sådan set underordnet. Resultatet var i hvert fald et smukt smukt lopmål, der sejlede over den næsten sagesløse keeper.
Fint, så skal den bare køres hjem tænkte man på bænken, men nej! (måske skulle vi bare lade være med at tænke så meget).
Endnu engang faldt niveauet en tand, og det betød at hjemmeholdet var de farligste de næste 20 minutter.
Med et par gode angribere, hvoraf den ene var meget hurtig, formåede HEI at presse Søften/Grundfør forsvaret en del gange, uden at det dog nogensinde blev helt farligt.
Det skulle de bruge Jannie til, efter et indlæg lå bolden til Jannies højreben, men desværre fik hun ikke ret meget kraft i bolden, der røg ud til en HEI´er der fra to meter let kunne reducere.
Det skal dog siges til Jannies forsvar at den bold aldrig burde være endt inde foran, men på forunderlig vis fik en HEI´er lov at snøre tre mand i venstre forsvarsside. Det lettede heller ikke coaches blodtryk at målscoreren fik cirka 2 minutter til at tæmme bolden og skyde, uden at en eneste forsvarsspiller så meget som overvejede at presse hende.

Klasseforskel og endnu et (smukt smukt) lopmål
Åh nej, nu taber vi garanteret den her kamp, blev der sagt på bænken, men nej.
Det var ligesom om målet fik gæsterne til at vågne op igen, og de sidste 20 minutter var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Pludselig begyndte spillerne igen at rykke for hinanden og spille noget rigtig flot fodbold, hvor man fik kørt bolden både frem og tilbage og til siden (næsten ligesom i en Nik & Jay sang).
Derfor var det også lidt paradoksalt at næste scoring kom på en assist fra Jannie. Et langt udspark fra hende fik nemlig lov at hoppe på HEI´s halvdel, og det skal man bare ikke gøre, hvis man har Trille i hælene. Hun viste endnu engang at hendes målnæse ikke lader Helles noget tilbage at ønske, og hun omsatte sikkert chancen i mål.
Angrebene rullede ned mod HEI målet, og både Jeannette, AD og Lene Juel, i to omgange, havde udemærkede langskudsforsøg. Den ene af Lenes afslutninger leder de vistnok stadig efter i rosenbedet, men hvem kunne huske det et par minuter senere, hvor Lene erobrede bolden og resolut fyrede kanonen af. Dommedagshugget røg ind lige under overlæggeren, og testede netmaskernes styrke. De holdt, og det samme gjorde udeholdet med presset, og de var heldigvis ikke færdige med at brilliere.
Man skulle tro at HEI´erne havde lært det efter 4-1 målet, men efter endnu et langt udspark fra Jannie, som HEI´s bagerste mand faldt i?!, endte bolden igen hos Trille. Hun forsøgte sig med et lop, men HEI-forsvareren lavede en flot parade. Da den lettere forstoppede, men ellers udemærkede, dommer ikke fløjtede for straffe, eller måske for at undgå selv at skulle tage det, loppede Trille da bare en gang til. Denne gang sejlede bolden i en blød bue over keeperen.
To lopmål i samme kamp = træner i ekstase!

Flemmings skyld?
Aftenens flotteste angreb på Skæring Stadions indbydende grønsvær, havde de mange fremmødte dog endnu til gode. Man skulle næsten tro det var noget vi havde trænet, for målet var lige efter fodboldens ABC. (nok noget i har lært af Flemming)
Trille trækker ned i banen og får bolden på midten, hun tager den med en anelse mod højre, og lokker dermed et par forsvarere op imod sig. Det giver plads til Jeannette, der på det helt rigtige tidspunkt løber i dybden, og modtager en super spilning i medløb. Samtidig med at Jeannette rykker, begynder også Helle Hovedstød at begive sig i position. Jeannette kigger op mens hun løber, og kan se at Helle har fået sig presset frem imellem de to centrale forsvarsspillere. En millimeter præcis aflevering og en lang tå senere, kunne gæsterne række armene i vejret og juble over 7-1 scoringen.
Så havde ref set nok, og skyndte sig at fløjte af, inden han blev helt afhængig af de besnærende kombinationer.

Tjuhej for en omgang kampfakta
Hvordan skal man så sammenfatte det ovenstående vås?
Alt i alt var det en godkendt kamp. Vi laver syv mål på 10-11 chancer, holder stort set modstanderne fra fadet, og får ingen skader. Dog bekymrede indstillingen til tingene undervejs en anelse. Men trænerteamet håber at det blot var et udtryk for, at man lod sig trække lidt ned i tempo af modstanderne, og hvis vi dermed har sparet kræfter til søndagens kamp mod TST/Sabro er det jo godt nok.
Samtidig var det rart at se at vi kan spille rigtig flot fodbold når vi gider, og at vi tog os sammen og lukkede kampen. Tidligere sæsoner kunne man godt blive nervøs når modstanderne pludselig fik reduceret, men det blev der heldigvis ikke noget af torsdag.
Positivt var det også at Jannie kunne spille hele kampen med skadet finger, og at Eva også fik 90. Mange gode præstationer, ingen nævnt og ingen glemt, og så hjælper det jo at have angribere der scorer på chancerne, og Tina på linien.

Sejren betyder samtidig at vi passerer HEI i tabellen og rykker op på 2. pladsen.
Stillingen kan ses her: http://www.jbu.dk/sr/position.aspx?poolid=25650


Kampfakta:

• 0-1 (12. min) Trille
• 0-2 (18. min) Helle
• 0-3 (46. min) Helle
• 1-3 (55. min) Hende den lille 7´er der faktisk var ganske god
• 1-4 (65. min) Trille
• 1-5 (76. min) Lene
• 1-6 (83. min) Trille
• 1-7 (88. min) Helle

Holdet: Jannie - Eva - Lise - Janne - Esther - AD - Jeannette - Kamilla - Maiken - Trille - Helle (på bænken: Stine og Lene)

Stemmer: (hvorfor der kun er 13 ved jeg ikke?)

• Trille 4
• Eva 2
• Jeannette 2
• Helle 2
• Kamilla 2
• Maiken 1
• AD 1

Tilskuere: Nej. I hvert fald ikke nogle vi kendte. Der var en tre til seks stykker, der luskede rundt om banen. Og så var der vist også et par børn. Og så var Tommy Kenter fra et af HEI´s herreseniorhold lige frisk med et par bemærkninger under opvarmningen (bl.a "løb damer" og "spil damesenior") meget opfindsomt.