Helle & Trille 8 - Fårvang 1

Som overskriften antyder var Søften/Grundførs to angribere særdeles meget i fokus tirsdag aften, da Fårvang blev sendt hjem med et svidende 8-1 nederlag.
Anderledes kan det da nok heller ikke være, når de laver henholdsvis 4 og 3 mål + får et straffe (det straffe vender vi iøvrigt tilbage til).
Men med til historien hører også, at de to vævre angribere blev særdeles godt serviceret af resten af holdet, og faktisk kunne det måske godt på en god dag være blevet til et par mål mere (kun måske).

For langsom til VM-bolden
Der var stor forbløffelse og en mindre opstandelse, da spillerne begyndte at indfinde sig på anlægget, idet ikke færre end 15 spillere havde indfundet sig for at spille kamp.
Det viste sig at være en særdeles god disposition, for da man en halv times tid senere inspicerede Gryden, viste det sig at den tilsyneladende er blevet megalang!
110 meter lang er den efter sigende blevet, og det benyttede Trille og Helle sig af helt fra start.
Fårvang måtte nemlig hurtigt indse, at det nok ikke var en super idé at sætte deres langsomste spiller på pladsen som bagerste mand (det samme gjorde Søften/Grundfør iøvrigt (just kidding)).
Hun var egentlig en udemærket fodboldspiller, når man så bort fra, at hun åbenbart ikke kunne finde ud af at sparke til VM-bolden, men tilbragte stort set hele aftenen med at løbe forgæves efter Grøftens to frontløbere.
Til hendes forsvar skal det dog siges, at hun heller ikke fik meget hjælp fra resten af Fårvang holdet, der ikke gjorde meget for at forhindre hjemmeholdets midtbanespillere i at sparke lange bolde til Helle og Trille.

Travl start for springfætter
Det gav pote allerede efter en snes minutter, hvor Helle fik fat i bolden omkring midten, og hurtigt fik distanceret Fårvangs bagerste mand, inden hun sikkert sendte den i nettet bag Fårvangs bedste, nemlig deres lille springfætter af en keeper.
Her skal det lige for retfærdighedens skyld nævnes, at Finn Bluhm for en gangs skyld nåede at se et mål som Helle scorede i starten af en kamp (om det var fordi Dorte ikke var med, skal vi lade være usagt).
Naturligvis var han meget begejstret over målet.
Begejstringen skulle dog hurtigt blive afløst af forundring, for bare et par minutter senere fik Helle en tilsvarende chance, bare meget større, men det forvirrede hende åbenbart at keeperen blev på stregen. Så selv om hun kunne have nået at læse til teolog, inden der så meget som kom en Fårvang i nærheden af hende, sparkede/trillede hun bolden lige på keeperen.
Lige til at få grå hår af, men det betød jo ingenting for Finn eller Jones (og Lises Filejs indfandt sig først senere!).
Nå, hvor kom vi til.

Trilles nye finte
Hjemmeholdet fortsatte med at presse det bagerste forsvar hos Fårvang, og der skulle da heller ikke gå længe før bolden igen lå i netmaskerne. Denne gang sendt derind af Trille.
Efter en flot tur på venstrekanten serverede Maiken bolden helt perfekt for Trille, der i løbet af ferien har øvet sig på en ny finte. Den går i al sin enkelhed ud på at drible uden om målmanden og så trille (undskyld) bolden stille og roligt i mål. Det gjorde hun med bravour i dette tilfælde, som hun gjorde det det meste af kampen.
Dog var der, en enkel af finterne der ikke blev helt veludført, så da Trille efter at have rundet keeperen var kommet for langt ud i feltet og blev presset af en forsvarsspiller, besluttede hun at drible forbi hende.
Det gik sådan set også fint nok, bortset fra at hende Fårvang spilleren formentlig har set for meget VM fodbold. I hvert fald insisterede hun på at bytte trøje med Trille lige med det samme (og i retfærdighedens navn skal det jo lige siges, at den trøje sikkert også bliver mange penge værd engang).
At Trille ikke var så vild med at smide kludene lige der midt i straffesparksfeltet ned mod eskernes have, gik vist først op for hende da Trille faldt omkuld.

Dommeren har lort i lommerne (eller...han kom ikke)
Her burde historien om straffesparket så komme ind, men den må i vente lidt længere på, for den ellers ganske udemærkede cirkeldommer var åbenbart i familie med en muldvarp (ja, Esther, fordi en muldvarp ser ikke så godt (eller er det en bæver?)).
Nå, men nu da vi på elegant vis har fået introduceret dommeren, kan vi da lige tage den historie. Som det er sket et par gange før i historiens løb, blev klokken 19.00, og den blev også nogle minutter over 19, og der var stadig ingen dommer i syne.
Så måtte man jo iværksætte en større eftersøgning efter en dommer, Morten Lübker takkede pænt nej, det samme gjorde Peter Madsen og Kresten og Flemming, og Jonas turde ikke lade den altid yndige Susanne stå for det, da han indimellem er i tvivl om hun kan reglerne? (Til gengæld er hun er fremragende sekretær, som i selv ved selvsyn kan konstatere længere nede).
Nå, men heldigvis viste det sig, at Fårvangs holdleder var dommer og godt gad at dømme.
Han fik besked på at huske at være hjemmedommer, men som eksemplet ovenfor viser, var det ikke altid han huskede det.

Effektivt losseri
Det var en lang historie, om et straffe vi ikke fik, og jeg vil allerede nu gerne undskylde, at det her tilsyneladende bliver det mest fjollede kampreferat nogensinde (hvis der altså er nogen der har læst så langt).
Den lange bane, topformen hos angriberne og usikkerheden i gæsternes forsvar gjorde, at første halvleg blev en lidt underlig affære. På trods af overvægt i spillet, var det faktisk ikke fantastisk meget hjemmeholdet fik spillet bolden i starten. Man kan dog ikke bebrejde dem, for det blev næsten farligt hver gang man sparkede bolden op mod de to angribere.
Det gjorde sig også gældende efter blot 11 minutter hvor Helle plantede det tredje søm i Fårvang kisten. På endnu en friløber i højre side hamrede hun bolden ind ved nærmeste stolpe, ligesom vi øvede til træning i torsdags.

Underlig udskiftningspolitik
Fokuseringen på frontløberne betød samtidig, at den centrale midtbane blev syltet en smule. Og allerede efter et kvarter begyndte folk på begge hold at hænge i bremsen, fordi de simpelthen ikke orkede at spæne med frem og tilbage hele tiden, eller måske fordi de vidste at Helle og Trille er nogle egotrippere?
Som kampen skred frem fik man dog gang i de to kantspillere Malene og Maiken, hvor især Maiken voldte Fårvangs højre back store problemer.
Maiken blev belønnet for en fin indsats ved at blive pillet ud omkring den halve time.
Det betød dog langtfra, at den stakkels Fårvang back kunne holde fyraften, for ind kom den næsten ligeså irriterende Line, der ikke skulle bruge mange sekunder, før hun fik en gigantisk chance. Spillet helt fri i feltet kiksede hendes tæmning en smule, hvilket keeperen benyttede til at storme ud af sit mål og presse Line til at overplacere bolden.

Eva på eventyr
Jo længere hen man kom i halvlegen, jo mere underholdt blev det talstærke publikum, og det var flere gange lige før, at Lene Juels forældre brød ud i sang.
Og det havde ikke været helt ufortjent hvis de gjorde, for som om det ikke var nok, at Eva vovede sig ud på eventyr med flere dribleture, begyndte hjemmeholdet så småt at få snit over kombinationerne, anført af de tre centrale med Stine, Ronaldejse og Jeannette.
Det gav flere hele og halve chancer, hvor Helles friske flugter står stærkest i erindringen.
Ligesom Maiken blev Stine belønnet for en god indsats med en tur på bænken.
Den blev i første omgang ikke så lang som forventet, for inden Stine havde nået at sætte sig ned, havde Trille igen rundbarberet Fårvangs forsvar og var i fuld fart (selvom det ikke var nødvendigt med den bagerste mand) på vej mod målet, hvor hun garanteret pønsede på at afdrible keeperen.
Det fik hun aldrig lejlighed til, for inden nogen havde set sig om, lå hun så lang hun var. Denne gang kunne den charmerende dommer ikke andet end at pege på 11-meter pletten.

Stinedine Stinedane
Og så kunne man have hørt en knappenål falde til jorden. I hvert fald blev den omkringliggende flora og fauna lige pludselig utroligt interessant. Og også så interessant at der ikke var nogen der meldte sig til at sparke.
Derfor måtte trænerteamet, som i dagens anledning bestod af Lille-Jones, Susanne og Jannie Dahl, sende Stine tilbage på banen for at sparke.
Et usvigeligt sikkert spark i krydset senere stod den 4-0.
Faktisk mindede Stines straffe en smule om Zidanes i VM-finalen.
Heldigvis for fodboldspillets omdømme blev frk. 11-meter pillet ligeså hurtigt ud igen, som hun var kommet ind, så hun fik slet ikke lejlighed til at uddele skaller. (dem gemmer vi til TST (hvis vi kan stille hold)).
Uden at have sat en fod forkert fik efterårets mest trænende spiller Lise besked på at tage plads på bænken i forbindelse med straffet.
Det udnyttede Fårvang straks, og 10 sekunder senere lå bolden i hjemmeholdets mål, uden at der vist rigtig var nogen der så hvad der foregik.
Fårvang angriberen afdriblede efter sigende et par stykker, og sendte den sikkert forbi en ellers meget arbejdsløs Jannie.

Janne går amok
Lises afløser Janne ville åbenbart ikke finde sig i, at der måske kom til at stå i kampreferatet, at det gik galt efter at hun blev skiftet ind, så hun tog sagen i egen støvle og tog et rush over en 20-meters penge (joh, sgu), inden hun lagde en præcis aflevering til Jeannette, der efter et par gode kombinationer spillede Trille fri.
En tur forbi målmanden, med efterfølgende sikker scoring, senere kunne hjemmeholdet gå til pausen med en fortjent 5-1 føring.
Fortjent set i forhold til chancer og spillet i især de sidste tyve minutter. For i de første 25 var Fårvang faktisk nogenlunde med rent boldmæssigt, uden at det blev specielt farligt.

Bedre spil, færre mål
Vilkårene blev ikke lettere for gæsterne, da en af deres spillere måtte udgå med galoperende hjerte, så de kun spillede med 10 mand i hele anden halvleg, som dog af selvsamme grund blev nedkortet til en halv time.
Søften/Grundfør spillerne havde i pausen fået besked på at forsøge at spille bolden noget mere rundt, og det var stort set det de gjorde i de sidste 30 minutter.
Om det var inspireret af trænerens kloge ord, eller det faktum at Hans Espersen kom ned og luftede larven, er svært at afgøre, men det ene gode angreb efter det andet bølgede ned mod gæsternes mål.
Det gav gevinst i tombolaen to gange i de første 10 minutter, hvor først Helle, med ryggen mod mål, flot snittede et ligeså flot indlæg fra Kamilla i nettet (senere blev man dog i tvivl om det rent faktisk var med vilje fra Kamillas side, da hun gik i Rommedahl-mode og smed et par indlæg bag mål).
Herefter gentog Trille kunststykket med at drible uden om målmanden, som jo ellers burde være advaret.

Helle narrer alle - og tyrer
Som sagt blev der spillet flot fodbold, og produceret masser af chancer, men ind ville bolden ikke igen før til allersidst, hvor Helle på rigtig centerforward maner scorede til 8-1.
Først undlod hun at spille et par stykker der stod fri, og driblede istedet nedenom en forsvarsspiller i bunden af feltet. Så ville hun da med sikkerhed spille en af de tre der stod helt fri i feltet, og bare skulle sætte foden på. Men nej, det gjorde hun heller ikke.
Det troede Fårvangs keeper ellers, så hun bevægede sig lige nok ud af målet til, at Helle kunne kanonere bolden milimeterpræcist ind fra cirka 0 grader. Tå eller ej, så var det en fin kasse, som coach lige skal lære ved lejlighed.
Så gad vikar-dommeren ikke længere, og det var der vist et par Fårvang spillere eller 10 der var glade for.

Fuld eller ej
Overordnet set blev Søften/Grundfør holdet ikke presset så meget, som man kunne håbe, selvom gæsterne var nogenlunde med i de første 45 minutter. Efter pausen fik man til gengæld vist noget rigtig flot fodboldspil, på en billig baggrund bevares (undskyld Esther), men ikke desto mindre var spillet godt.
Der burde måske have stået et par mål mere på lystavlen ud for hjemmeholdet, men det skabte ingen skår i glæden, heller ikke hos Lises filejs som måske/måske ikke var beruset. Ronaldejse hælder i hvert fald til et ja, men det er en anden historie! Personligt tror jeg det ikke! (vurder selv på billedet).
Skal man konkludere lidt mere, kan man sige at Søften/Grundfør holdet beviste, at man burde have spillet i serie 2, og at man har et rigtigt godt fodboldhold, når man altså kan stille hold. Samtidig beviste man, at man formentlig har det pæneste anførerbind i dansk kvindefodbold.

Og så var det jo rart at se de skadede Ronaldejse og Malene i aktion igen, og ikke mindst Pernille Brøgger, der på trods af at hun kedede sig bravt som bagerste mand i anden halvleg, gjorde en god figur. Joh joh.

Det var vist det.
Om holdet nogensinde kommer til at træne igen, eller spille kamp er i skrivende stund uvist.


(Nedenstående kampfakta er leveret af den altid yndige Susanne, og vi tager forbehold for at vi måske ikke har kunnet tyde alle hendes kragetæer. Bedre held næste gang Dr. Susanne (og tak for hjælpen))

Kampfakta:

• 1-0 (6. min) Helle, friløber, god detalje med foden
• (7. min) Helle friløber, tæt på at score på den lidt usikre målmand
• 2-0 (8. min) Trille, indlæg fra Maiken til Trille som løber forbi og scorer
• 3-0 Helle, igen friløber fra lidt over midten. Trille bød sig til i v. side, men Helle klarede det selv.
• (intet minut) Enormt manglende kendelse fra dommer. Trille skulle måske have haft et lille straffe.
• (intet minut) Fræk helflugter af Helle, igen uden scoring
• (intet minut) Godt opspil fra Dej, desværre brænder Helle sin friløber
• 4-0 Stine, Trille får straffespark. Stine skyder og scorer
• 4-1 En fra Fårvang, men ikke hende med guldstøvlerne, for hun var skadet (hvilket viste sig at være godt for Maikens arme, for hun var jo en rigtig bisse sidste gang der kradsede og alt muligt lækkert (og andre frække ting))
• 5-1 Trille, der sjovt nok driblede forbi målmanden
• 6-1 Helle, på et fint snittet hovedstød på oplæg fra Rommedahl
• 7-1 Trille, der for tredje gang tog fusen på Fårvangs efterhånden rundtossede keeper
• 8-1 Helle igen, dribler forbi en og giver den en tå

Holdet: Jannie - Eva - Kamilla - Lise - Stine - Ronaldejse - Jeannette - Malene - Maiken - Helle og Trille (på bænken (og hold nu vejret) : Brøgger - Janne - Lene og Line)

Stemmer: Nej

Tilskuere: Hr. og Fru Juel, Finn Bluhm, Lises kæreste Jacob, Hans Espersen, Inger Eskildsen i 2 minutter, en på Fårvang siden som ikke var dommer alligevel og naturligvis Jannie Dahl og Susanne.


PS: Man kan nogle gange på nogle computere klikke på billederne for at få dem i en større version.

PPS: Og Tak til Jannie Dahl som har taget langt de fleste billeder. Job som pressefotograf får hun nok aldrig, da hun ikke har taget et eneste billede af dem der var i fokus (dommeren, deres keeper, Helle eller Trille (men dem er der jo nok også rigeligt med billeder af i forvejen)) til gengæld findes der ca. 40 billeder af Jeannette, men de kommer senere :-)