Søften/Grundfør Damesenior

lørdag, juli 08, 2006

Gensyn med guldstøvler


VIGTIG INFORMATION:

NR. 1: Vi har arrangeret to træningskampe op til efterårssæsonen.
Den første er tirsdag d. 1. august mod Fårvang. Vi spiller i Søften kl. 19.00.
Den anden er tirsdag d. 8. august mod Støvring/Mellerup IF. På udebane kl. 19.00.

Du må allerede nu gerne finde ud af, om du kan spille, så vi har en idé om vi kan stille hold.

NR. 2: Turneringsplanen for efteråret er nu næsten færdig, så allerede nu må du gerne smutte ind og se det her, og finde ud af om der er kampe du ikke kan spille.
Vi har allerede rykket den første kamp på udebane mod TST/Sabro, fordi Jannie, Trille, Kamilla og Jeannette var så forudseende at gøre opmærksom på at de ikke kunne.
Og hvorfor er det så vigtigt at kigge allerede nu, der er jo lang tid til turneringen starter spørger du måske:
Det skal jeg fortælle dig: Man skal sige til 28 dage i forvejen for at være sikker på at kunne få rykket en kamp, og i hvert fald 10 dage før hvis modstanderne går med til det, af hensyn til dommeren.

NR. 3: Husk også at give besked om du kan deltage i GUI´s store jubilæumsturnering 4. august.
Så vidt jeg er informeret kan følgende spille: Lise, Jeannette, Jannie C, Esther, Helle, Stine, Trille, Kamilla og Louise Mai (Ronaldejse).
Mens følgende ikke kan: Pia, Tina, Eva, Susanne, Due'rne og Janne.
Vi venter altså i spænding på følgende: Malene, A.D, Gye, Maiken, Brøgger, Jannie Dahl, Lene Juel, Line Møller.

Og ja, det er meget muligt, at jeg ikke er helt opdateret, da det er Tina der tager sig af det. Har i svaret til hende er det fint, ingen grund til at sende truende sms´er.

NR. 4: Vi starter med at træne efter ferien tirsdag d. 25 juli kl. 18.00 i Søften. Så skulle der da være en lille chance for, at de folk der gerne vil i form kan komme det.

NR. 5: Da det jo tydeligvis er agurketid, modtager vi naturligvis også gerne billeder og beskrivelser af hvad folk foretager sig i deres ferie. Hvadenten man så er blevet student, har været i fjernøsten eller til Robbie koncert i parken.
Alternativt skal i høre på historier om min (meget lidt interessante) ferie hele sommeren.


God sommer


PS: Ja, Fårvang er dem der har hende med guldstøvlerne, og de har revanche til gode, efter at vi slog dem 4-2 i pokalen (blandt andet på noget så sjældent som et mål af Margit og et fremragende lophovedstød af Sarah).

PPS: Til gengæld har vi revanche tilgode mod Støvring/Mellerup, da de slog os 1-0 i en utroligt velspillet træningskamp i Grundfør i marts. Iøvrigt med en fremragende dommer i Far Karsten. De har iøvrigt lovet at deres bane er en smule bedre end den vi spillede på sidst. (og ja, det var der Ronaldejse hældte the på sine fødder!)